Hænderne Under Dynen
“Alt handler om sex, undtagen sex. Sex handler om magt.”
- Oscar Wilde
Med de ord i tankerne, bør vi tage sex og relationer alvorligt i dagens samfund. For denne kilde til enorm glæde rummer i sig risikoen for stor fortvivlelse. Men også chancen for gode grin!
De fire sexpositive venner Anne Bakland, Anders Stjernholm, Morten Vendt og Sofie Skriver dykker ned i en verden af sex, seksualitet, forhold og relationer i alle de forskellige konstellationer du kan komme i tanke om – og givetvis et par stykker, du aldrig har overvejet.
Anne er komiker og har (som hun selv siger) bollet sig igennem København. Nu lever hun i et åbent, og lidt kinky forhold med Morten, der er kommunikationsnørd og sjældent lader folk glemme det. Anders er komiker, politiker, glødende ateist og entusiastisk polyamorøs – og Sofie, der også er komiker, har sexualundervisning for voksne som hobby.
Sammen forsøger de at blive endnu klogere på den erotiske verden – og i et til tider hæsblæsende tempo dele ud af, hvad de selv har lært undervejs.
Har du spørgsmål, kommentarer, gode ideer eller lumre historier vi skal høre? Så send dem til underdynenpodcast@gmail.com.
Episodes

Mar 29, 2025
Mar 29, 2025
1hr 5 min
Ordet ”Incel” er ofte blevet brugt af folk, der har et horn i siden på komikeren Brian Mørk. Men intet kunne være mere misvisende end at snakke om ufrivilligt cølibat – for Brian har truffet et meget bevidst valg om ikke at have sex. I hvert fald for nu. I mere end 13 år har han helt bevidst ikke været sammen med en kvinde, selvom der bestemt ikke har manglet tilbud, og fantasierne lever i bedste velgående. Hør Brians forklaring på, hvorfor han har trukket stikket på sexlivet, hvornår han skal i gang igen, og hvad han glæder sig til, når han hopper tilbage i gamet.

Mar 22, 2025
Mar 22, 2025
1hr 3 min
Sci-fi Sexytime Nej, vi skal ikke tale Cosplay, og kan hverken byde på Anne med Princess Leia-frikadeller, Anders som Terminator eller Morten i stram, rød Veleeeeour… Vi har nemlig igen Lukas i Studiet, til en snak om de teknologiske fremskridt på sexfronten. Hvad bliver fremtiden inden for cybersex og VR-porno? Og hvor fræk kan en AI egentlig blive? Slemme, slemme AI!

Mar 15, 2025
Mar 15, 2025
1hr 7 min
I anledningen af den af nogle observerede quasi-mærkedag, B’n’B-dag, snakker vi sexy time i forbindelse med mad. Hvad skal man spise, hvis menuen står på Badoinkadoink lidt senere? Hvad skal man have med i sengen af snacks? Og hvad skal man IKKE smøre hinanden ind i? Det bliver snasket og det bliver godt!

Mar 7, 2025
Mar 7, 2025
1hr 8 min
Er sexlegetøj en trussel for mænd i soveværelset? Hvordan kommer man i gang med at bruge sexlegetøj, og er der noget der hedder FOR meget glidecreme?Anne, Anders og Morten har besøg af Lukas, som på et tidspunkt bestemte sig for, at undersøge nærmere, hvordan han kunne være med til at gøre det federe, for de kvinder han har sex med. Lyt med i denne uge, når Lukas tager os med ind i verdenen af sexlegetøj, glidecreme og tips fra en fyr der hedder Kenneth.

Mar 1, 2025
Mar 1, 2025
1hr 15 min
Må man overhovedet flirte længere?
Ja man må, og vi er faktisk nogen, der er efterhånden får kønsspecifikke dele af vores anatomi væsentligt forlænget af denne evindelige diskussion.
Men den ER relevant, for der er mange - ikke mindst mænd - der er ægte bange for at nærme sig nogen, de synes er spændende, af frygt for at gøre noget forkert eller virke ubehagelig.
Anders Anne og Morten har besøg af komikeren Nikolaj, der har lidt af netop denne angst hele sit voksne liv.
Og hvad gør man så?

Feb 22, 2025
Feb 22, 2025
59 min
HUD-holdet har flere gange snakket dating apps. Men der er en af de mange på markedet, der konsekvent er blevet underbehandlet. Og det skal være slut nu. For Anders, Anne og Morten har igen besøg af Preben, og mindst EN på holdet kan nærmest ikke vente med at få åbnet op for Prebens Grinder…

Feb 15, 2025
Feb 15, 2025
59 min
Ok. Nu napper vi den i haserne.
Hvad er det nu lige, der er op og ned, når vi snakker seksualitet og flydende kønsidentitet?
Anders, Anne og Morten har besøg af Preben, der både er biseksuel og nonbinær - og i øvrigt arbejder som drag queen under kunstnernavnet Lathisya Adore.
De tre ting hænger nemlig ikke nødvendigvis sammen. Preben er simpelthen primært Preben. Og i øvrigt utroligt sjov.

Feb 8, 2025
Feb 8, 2025
1hr 1 min
Det har været en lang uge, og Anders, Anne og Morten har alle brug for at blive passet lidt på. Så hele dette afsnit handler om aftercare. Hvordan, hvornår, hvorfor? Og vigtigst af alt: hvor meget Marabou?
Advarsel: der smaskes l afsnittet…

Feb 1, 2025
Feb 1, 2025
1hr 21 min
Sexolog Alexandra Viktoria, der er vært på podcasten "Dig, Mig og alle de andre" er tilbage i studiet sammen med Anders, Anne og Morten til en fortsættelse af snakken om, hvordan man rent praktisk håndtere flere partnere. Altså, sådan i forhold til forhold...

Jan 25, 2025
Jan 25, 2025
56 min
Anders, Anne og Morten dykker ned i bunken af lytterhenvendelser. Hvad gør man med en partner, der ikke er så lydhør over for input? Hvordan fortæller man sin polykæreste, at hans nye relation er irriterende? Hvor åben skal man være om manglende erfaring - Og hvor vigtige er kys?






