Hænderne Under Dynen
“Alt handler om sex, undtagen sex. Sex handler om magt.” - Oscar Wilde Med de ord i tankerne, bør vi tage sex og relationer alvorligt i dagens samfund. For denne kilde til enorm glæde rummer i sig risikoen for stor fortvivlelse. Men også chancen for gode grin! De fire sexpositive venner Anne Bakland, Cecilie Bau, Anders Stjernholm og Morten Vendt, dykker ned i en verden af sex, seksualitet, forhold og relationer i alle de forskellige konstellationer du kan komme i tanke om – og givetvis et par stykker, du aldrig har overvejet. Anne er komiker og har (som hun selv siger) bollet sig igennem København. Nu lever hun i et åbent, og lidt kinky forhold med Morten, der er kommunikationsnørd og sjældent lader folk glemme det. Anders er komiker, politiker, glødende ateist og entusiastisk polyamorøs – og Cecilie, der også er komiker, startede ud med at date kvinder som ganske ung, og har i dag udvidet jagtmarken til alle køn. Sammen forsøger de at blive endnu klogere på den erotiske verden – og i et til tider hæsblæsende tempo dele ud af, hvad de selv har lært undervejs. Har du spørgsmål, kommentarer, gode ideer eller lumre historier vi skal høre? Så send dem til underdynenpodcast@gmail.com.
Episodes

Saturday May 20, 2023
Saturday May 20, 2023
Har du knaldet og fortrudt? Eller i været i tvivl om en partners lyst? Vi kan manipuleres til meget - af både os selv og andre. Det har sexolog Isabella Nielsen oplevet på egen krop - og det vækker genklang hos HUD-værterne, når hun joiner dem i studiet til en snak om rigtige og 'forkerte' lyster.

Saturday May 13, 2023
Saturday May 13, 2023
På den igen! Vi har talt om det før, men blev som sædvanligt aldrig rigtig færdige... Morten elsker onlinedating og har igen fået lov til at bruge både mange og lange ord på at prøve at forklare både hvordan – og hvorfor – de rigtige budskaber betyder så meget, når man skal finde sig en partner på nettet. Vi tager et deep dive ind i holdets Tinderprofiler, og snakker om, hvordan man bedst undgår at være en hat, når man prøver at score på nettet.

Saturday May 06, 2023
Saturday May 06, 2023
Sex er sædvanligvis sjovere med en partner. Og hvorfor nøjes med en? Nogen gange kan det i hvert fald være sjovt at eksperimentere med at være endnu flere i sengen. Men hvad er op og ned på trekanter, firkanter, flerkanter og decideret bunkepul? Hvordan arrangerer man sådan en 'menage au beaucoup'? Og hvad stiller man rent praktisk op med alle de kropsdele, når det endelig lykkes?

Saturday Apr 29, 2023
Saturday Apr 29, 2023
Verden kan være et stort og farligt sted. Nogen håndterer det ind i mellem ved - blandt andet - at smide nogle tøjler og kravle lidt i barndom. Eller i hvert fald ind i et Little-univers, hvor man, ved at tappe ind i energien fra en anden alder, for en stund kan få lov til at nyde nogle af de friheder man kender fra sin ungdom eller barndom. Anne fortæller om sine erfaringer med ageplay/littleplay, Morten fortæller, hvordan det er at skulle holde styr på sådan en, og Anders og Louise finder selv frem til nogle af de paralleller, de slet ikke vidste, de selv havde til fænomenet.

Saturday Apr 22, 2023
Saturday Apr 22, 2023
Hvad er det, der er så fedt, ved at tage tøjlerne og bestemme, når det kommer til sådan noget med sex - og måske i særdeleshed, den lidt mere avancerede version af sporten? Vi tager et kig på det spændende ved top-rollen, de mange variationer af den og nogle af de mange dynamikker, man kan lege med i den forbindelse, når HUD-holdet - meget modigt - har givet ordet tilbage til Morten, om hans erfaringer og lyster på det punkt. Hør ham misbruge det privilegium her.

Saturday Apr 15, 2023
Saturday Apr 15, 2023
Ende, numse, hale, mølle, mås, røv, popo og derriere – kært barn har mange navne – og den menneskelige bagdel har nærmest endnu flere. HUD-holdet tager et dyk ned i alt det sjove – og det udfordrende – ved at rykke de erotiske udfoldelser om i baglokalet. Anne er mildt interesseret, Louise er ivrig nybegynder, Anders erfaren entusiast, og Morten kan som sædvanligt ikke bare sige EN ting om, hvad han synes. Lyt med, når vi kommer hele vejen rundt om – og et godt stykke op i – numsen.

Saturday Apr 08, 2023
Saturday Apr 08, 2023
Er det KUN sex, når man stikker dillerbørgen ind i fjabbernullernaden? Eller kan det gøres på andre måder end det? HUD-holdet diskuterer sex uden direkte penetration, og kommer langt omkring. Anders slår et slag for at knalde, sådan ordenligt. Morten laver et deepdive om håndarbejde, Anne kan ting med en medbragt dildo og Louise indrømmer, at hun lært noget nyt!

Saturday Apr 01, 2023
Saturday Apr 01, 2023
Fra creampies over kageprutter til, dirty Disney-figurer og amoralske arkæologer.HUD-holdet kommer langt omkring, når snakken i dagens afsnit går på Porno. Hvad kan vi bruge den til? Hvad er op og ned med moralen? Hvad er Anders yndlingsanalscene? Hvorfor er Morten sådan en weirdo?, Hvad er det med Anne og tegnede tentakler og først og fremmest: Hvad hed det Tv-show, der vækkede uartige tanker i Louise i en meget ung alder?

Saturday Mar 25, 2023
Saturday Mar 25, 2023
Jalousi gør ondt. Og vi kender alle sammen følelsen, der kan ramme på mange måder.Anders har arbejdet rationelt med den fra en ung alder, Anne og Morten har mange, lange snakke om den derhjemme (Surprise!), og Louise har følt sig ædt op af den.
Men hvad består jalousi egentlig af, når man bryder begrebet ned? Og er det muligt at tæmme – måske ovenikøbet at slutte fred - med den skræmmende grønne fætter?

Saturday Mar 18, 2023
Saturday Mar 18, 2023
For nogen handler kærligheden om den eneste ene – for andre om de flereste flere.
Hvad er det polyamori og åbne forhold kan? Det har især Anders, som med egne ord er notorisk angst for forpligtelse, grublet grundigt over. Men er det det, det handler om? Eller er der mere i det?Og hvordan håndterer man de mange følelser, der er på spil, når man spiller med åbne kort i forholdet?
Louise skyder løs med skarpe spørgsmål, der sætter alle i de varme stole.Og vi ender med at vende bøtten: For hvad er det egentlig, monogami kan?