Hænderne Under Dynen
“Alt handler om sex, undtagen sex. Sex handler om magt.”
- Oscar Wilde
Med de ord i tankerne, bør vi tage sex og relationer alvorligt i dagens samfund. For denne kilde til enorm glæde rummer i sig risikoen for stor fortvivlelse. Men også chancen for gode grin!
De fire sexpositive venner Anne Bakland, Anders Stjernholm, Morten Vendt og Sofie Skriver dykker ned i en verden af sex, seksualitet, forhold og relationer i alle de forskellige konstellationer du kan komme i tanke om – og givetvis et par stykker, du aldrig har overvejet.
Anne er komiker og har (som hun selv siger) bollet sig igennem København. Nu lever hun i et åbent, og lidt kinky forhold med Morten, der er kommunikationsnørd og sjældent lader folk glemme det. Anders er komiker, politiker, glødende ateist og entusiastisk polyamorøs – og Sofie, der også er komiker, har sexualundervisning for voksne som hobby.
Sammen forsøger de at blive endnu klogere på den erotiske verden – og i et til tider hæsblæsende tempo dele ud af, hvad de selv har lært undervejs.
Har du spørgsmål, kommentarer, gode ideer eller lumre historier vi skal høre? Så send dem til underdynenpodcast@gmail.com.
Episodes

4 days ago
4 days ago
Anders, Anne og Morten snakker meget. Nogen gange rammer de plet men andre gange, er det ikke alle, der er enige. I dette afsnit har to lyttere haft ord omkring tidligere afsnit; Er det virkelig kun 22-årige kvinder, der har værdi for Anders og Morten? Og er det det, de siger i afsnittet ‘Jeg er ikke mine babbelutter? Og er seksuelle fantasier og latent frygt tæt forbundet? Dét skal naturligvis vendes.

Saturday Apr 25, 2026
Saturday Apr 25, 2026
Anders, Anne og Morten er taget tværs over Danmark til Kolding for at lave ‘HUD og monopolet” live. Med sig på turen har de komiker og skuespiller Tanja Bønke, og de bliver joinet i Jylland af komiker Daniel Lill. Begge to liiiidt lorne ved al den lummerhed. Det samme kunne man frygte på publikums vegne. Langt de fleste har nemlig aldrig hørt podcasten før! Et tema synes dermed at brede sig. Et af aftenens mange dilemmaer går nemlig på, om man må lokke sin partner i fordærv….
Disclaimer: Scenen er et hyggeligt sted, men ikke ligefrem et lydstudie - så afsnittets lyd er ikke den samme som til hverdag.

Saturday Apr 18, 2026
Saturday Apr 18, 2026
Mens Morten er på kedeligt voksenarbejde, har Anne og Anders været i biffen for at se Pillion.
De har inviteret Rasmus Malver i studiet til en snak om, hvad de lige har set.
Det bliver en snak om begær, dynamikker og alt det, der sker både på lærredet og under overfladen.
Som altid med plads til både grin, undren og måske en lille smule selverkendelse – for hvad var det egentlig, der ramte os ved den film?

Saturday Apr 11, 2026
Saturday Apr 11, 2026
Forventningens glæde kan af og til være det bedste.
Et faktum, der også kan gøre sig gældende, når det handler om sex, kink, fantasier og forhåbninger.
Anders, Anne og Morten tager en snak om, virkeligheden over for det, man håbede på.
En virkelighed, der af og til indebærer fysikkens ærgelige love, ekstra kommunikation, akrobatik og logistik til den store guldmedalje, og ikke mindst lyd, lugt og griseri.

Saturday Apr 04, 2026
Saturday Apr 04, 2026
Endelig!
Anders har skulle udvise uendelige og urimelige niveauer af tålmodighed, men nu er de her!
Hussmeden Lukas er tilbage i podcasten med de speciallavede slagredskaber, han har designet til Anders, Anne og Morten.
Begejstrede som små bitte børn, er de!
Samtidig kommer der sørme også en god portion brevkasse ud af besøget.

Saturday Mar 28, 2026
Saturday Mar 28, 2026
De seneste uger har medierne været fyldt med valg, valg, Lars Løkke og valg.
Selv i Hænderne under dynen, havde folkestyret sneget sig ind på en lurer.
Men nu skal det være slut!
Anders, Anne og Morten har fundet andre, væsentligere historier at blive forarget over i de danske medier.
Hvorfor har et mormonægtepar afsværget at onanere?
Sidestiller en EB-podcast BDSM med overgreb?
Og har Danmark endelig fundet en rapporter, der er mere bornert en Bubber?
Eller er HUD-holdet bare nogle brokrøve?

Saturday Mar 21, 2026
Saturday Mar 21, 2026
Danmark skal til valg.
Og Anders, Anne og Morten har besøg af debattør, aktivist og Drag queen Michael Bjerring aka Mizz Privileze til en snak om de ting vi ikke hører så meget til i valgkampen.
Hvad mangler der på sex-fronten i dansk politik?
Hvem har egentlig de mest sexpositive og queervenlige holdninger?
Og ville der ikke være noget schwung over en S/M-regering - "Over midten - over knæet"?

Saturday Mar 14, 2026
Saturday Mar 14, 2026
Hvilken dag holder du hellig - og gør du det på en fræk måde?
Ugens afsnit udkommer på ‘Bøf og Blow-dag’.
I den anledning har Anders, Anne og Morten taget en snak om frække mærkedage - og om at gøre mærkedage frække.
Der er tips, tricks og forhåbninger om en vild, vild Pinse…

Saturday Mar 07, 2026
Saturday Mar 07, 2026
I hvor høj grad er det ok at date nogen på grund af deres udseende?
Anne, Anders og Morten har en snak om forskellen på, at have preferencer og at objectificere eller ligefrem fetichere en partner for deres størrelse, alder, hudfarve eller andre karakteristika.
Og hvordan samfundet af og til har lige så svært ved at opføre sig ordentligt på det punkt, som Lider-Bjarne fra internettet.

Saturday Feb 28, 2026
Saturday Feb 28, 2026
Hvornår er det tid til at gå? Efter et one night stand? På en date? I et forhold?
Anders, Anne og Morten tager en snak om at kende sin besøgstid, om hvad der er god stil, og om alle de tegn, der kan være på, at det er tid til at få skosålerne med sig og komme videre…






